Økonomisk overblik

6 gode råd til et bedre overblik over din økonomi

Økonomien er en stor del af vores liv som vi på ingen måde kan undgå. Vi har her samlet en række gode råd til, hvordan du kan få et bedre overblik over din økonomi. Mange har ikke overblik over deres økonomi, og det tynger dem i deres hverdag. Med vores råd er du godt på vej til at få et bedre overblik over din økonomi og en bedre fornemmelse omkring din økonomi. Det kan godt betale sig at sætte sig ned en eftermiddag og få styr på disse ting. Det kan du få gavn af både psykisk men også økonomisk.

1. Læg et budget

Vi nævner det ofte i vores artikler, og denne gang er ingen undtagelse. At lægge et budget er nøglen til et bedre overblik over din økonomi. Med et budget har du fuldstændig styr på dine udgifter og indtægter ned til mindste detalje. Når først du har styr på indtægter og udgifter, har du allerede et rigtig godt overblik og den faste del af din økonomi. Vi har lavet en guide til, hvordan du kan lave et simpelt budget ganske nemt lige her. Når så du er ved at lave et budget, kan du med fordel se på de udgifter du har. Vurdér om der er nogle af dem som du kan skære helt fra eller måske skifte ud med et billigere alternativ.

2. Få styr på dit forbrug

De fleste har ikke noget reelt overblik over deres forbrug, og det kan skabe store huller i skrøbelige økonomier. Du kan danne dig et overblik over dit forbrugsmønster ved at printe 6 måneders kontoudtog fra din bankkonto ud. Herefter er det bare at starte fra en ende af og se på de forskellige poster. Her kan du med fordel sætte et excelark op hvor du inddeler det i forskellige kategorier fx mad, fornøjelse, oplevelser. Så plotter du de forskellige ting ind, og så kan du se, hvordan og hvor mange penge du har brugt de sidste 6 måneder. Det giver dig et godt indblik i dit forbrugsmønster, og kan hjælpe dig med at finde steder, hvor du måske bruger lidt for meget eller hvor der kan nedjusteres eller helt skæres fra.

3. Ryd op og find alternativer

Du kan med fordel tage et kig på alle din abonnementer, forsikringer og varme- og elregninger. Vurdér hvilke du kan undvære, og undersøge alternativer til dem du vil beholde. Der kan være mange penge at spare både på abonnementer og forsikringer. At sætte sig ned og se på abonnementer og forsikringer giver dig samtidig god mulighed for at undersøge dine dækninger osv. Samtidig kan du måske lave justeringer eller få opdateret manglende dækninger. Så har du også styr på hvordan du er forsikret og hvilke abonnementer du har.

4. Drop betalingskortene

Det lyder meget oldschool at droppe sine betalingskort, men det at bruge kontanter fremfor kort, gør det mere overskueligt, hvor mange penge man bruger og hvor mange penge man har tilbage. Det er utroligt nemt at svinge kortet, og det kan gøres uden at have noget som helst begreb om, hvordan bankkontoen egentlig ser ud. Med kontanter i pungen kan du med det samme se hvor meget du har, og hvor meget du har tilbage når du har brugt noget. Samtidig får du pengene igennem hænderne og en mere nær følelse af at bruge pengene.

5. Adskil mad og sjov

Du kan med fordel oprette to kontoer – en konto til mad og en konto til sjov. På den måde får du tingene lidt adskilt og det gør det nemmere for dig at have overblik over dit forbrug. Samtidig med bedre overblik hjælper det dig også til at kontrollere og sætte grænser for dit forbrug. Med en konto til hver ting kan du fastsætte et fast beløb hver måned som må bruges på de forskellige ting. Dermed ved du præcis hvad du har hver måned, fremfor at man ved en enkelt konto til det hele, har en noget sløret linje for hvor mange penge der skal gå til hvad.

6. Brug en App til at hjælpe dig

Vi kan anbefale dig at bruge appen Spiir til at hjælpe dig med at holde styr på dit forbrug. Spiir er et rigtig godt værktøj og gør rigtig meget af arbejdet for dig til bedre overblik over din økonomi.

Vi håber denne artikel har hjulpet dig igang med at få et bedre overblik over din økonomi.

Godkendt låneansøgning

Forhøj dine chancer for at få godkendt et lån

Når du skal låne penge er der flere faktorer, som spiller ind for at få et godkendt lån. Långiver foretager en kreditvurdering af dig. En kreditvurdering er en vurdering af dig og din økonomiske situation. Den beskriver din evne til at tilbagebetale et lån, afspejler din økonomiske situation, herunder indtægter, udgifter og din livssituation, altså om du har børn, er ung eller gammel eller har fast arbejde. Jo bedre din kreditværdighed er, desto lavere rente vil du kunne optage et lån til.

Vi har her samlet nogle gode råd til hvordan du kan øge dine chancer for at få godkendt et lån.

1. Få en medansøger

Hvis du tilføjer en medansøger øges dine chancer for, at dit lån bliver godkendt betydeligt. For långiver er det mere attraktivt at have to til at hæfte for lånet, for så er sandsynligheden for at få pengene ind igen naturligvis større. Ofte vil man også kunne opnå en lavere rente hvis man er to ansøgere fremfor én. Det kan også være din medansøger har en bedre kreditværdighed end dig, hvilket også vil bidrage positivt til låneansøgningen og øge sandsynligheden for at få et godkendt lån.

2. Vælg et realistisk lånebeløb

Det er vigtigt at du overvejer, hvor mange penge du har brug for når du skal ud og låne. Jo lavere et lånebeløb du vælger, desto større er sandsynligheden for at dit lån vil blive godkendt. Risikoen ved at låne et lavt beløb ud kontra et stort beløb er væsentlig mindre for långiver. Desuden er det altid en god ide kun at låne det beløb man har brug for, da et højere lånebeløb er sværere at tilbagebetale, samtidig med at det er dyrere.

3. Forhøj dit rådighedsbeløb

En af de ting som långiver kigger på når du skal låne penge er også dit rådighedsbeløb. Så kig dine udgifter igennem, og se om der er et sted, hvor du kan spare penge eller måske skære noget helt fra. Hvis du ikke har overblik over dine udgifter kan du med fordel se vores guide til at lave et budget. Jo højere dit rådighedsbeløb er, desto større er sandsynligheden for at långiver vurderer, at du har råd til at tilbagebetale det ansøgte lånebeløb.

4. Få en højere indkomst

Din indkomst spiller en væsentlig rolle i kreditvurderingen. Du kan derfor med fordel tage et fritidsjob og øge din indkomst eller måske tage nogle ekstra vagter på arbejdet. Jo højere indkomst du har, desto større er sandsynligheden for at du vil få godkendt et lån. Der skal ikke mange timers ekstra arbejde til hver måned, før du har øget din indkomst med fx. 2000kr før skat.

5. Betal dine regninger til tiden

Det er vigtigt at du betaler dine regninger til tiden, hvis ikke du gør ender du med at få betalingsanmærkninger og kommer i værste fald i RKI. Dette er for långiver tegn på, at du har problemer med at overholde din økonomiske aftaler, og det er naturligvis et faresignal og hjælper dig ikke den rigtige retning i forhold til at få godkendt et lån.

6. Meld dig ind i en a-kasse

Det er en rigtig god ide at være medlem af en a-kasse. Den sikrer dig en indkomst væsentlig højere end kontanthjælp i tilfælde af du skulle blive arbejdsløs. På den måde er du en mere sikker tilbagebetaler og økonomisk ansvarlig. Dette vil også øge dine chancer for at få godkendt et lån.

7. Kom ud af RKI inden du låner

Hvis du står i RKI vil mange långivere ikke låne dig penge, fordi din økonomiske historie viser, at du ikke har været i stand til at overholde dine økonomiske aftaler og forpligtelser. Derfor er det vigtigt at du kommer ud af RKI inden du låner flere penge. Sørg for at få lavet aftaler med dine kreditorer og få afviklet din gæld til dem, så du kommer ud af RKI.

8. Formindsk antallet af gældsposter

Hvis du har mange gældsposter vil mange långivere opfatte din økonomi som rodet. Forsøg derfor at få så mange af dine gældsposter betalt ud som du overhovedet kan. Jo færre gældsposter du har desto større er din sandsynlighed for at få godkendt et lån. Hvis du mener du i din nuværende situation har råd til at betale det ansøgte lån tilbage kan du lave et budget og præsentere for långiveren. Du kan finde en guide til hvordan du laver et budget her.

Budget billede med lommeregner, grafer og kuglepen

Sådan laver du et budget

Et budget er et af de vigtigste grundelementer i din økonomi. Med et budget ved du præcis hvilke udgifter du har hvornår i løbet af et år, på den måde ved du hele tiden hvor mange penge du har mellem hænderne. Der findes mange budgetskabeloner både på nettet og i Excel, men problemet med dem alle er, at de kan være svære at gennemskue. Derfor har vi her lavet en komplet guide til, hvordan du opretter dit helt eget simple budget-skema i Excel. Nederst i artiklen finder du links til den færdige skabelon, hvis du ikke har tid eller mod på at lave budgettet helt fra bunden.

Få dig en budgetkonto med betalingsservice

Vores forslag til dig er, at du får oprettet en budgetkonto hvor alle dine faste udgifter betales fra. Tilmeld alle dine faste udgifter til betalingsservice og opret faste overførsler til øvrige udgifter – på den måde overfører du et fast beløb hver måned til kontoen, som dermed betaler for dine udgifter. En mulig opbygning kunne være at du har din NemKonto, en budgetkonto samt en opsparingskonto. Din løn går ind på din NemKonto, hvorfra der hver måned overføres et fast beløb til budgetkontoen. De resterende penge på NemKontoen vil så være til forbrug og mad, pengene på budgetkontoen vil være til dine udgifter, og derfra kan du evt. overføre til din opsparingskonto, således at alle dine faste udgifter er samlet på en konto hver måned.

Step 1 – Opret et Excelark til dit nye budgetskema.

Åbn Excel og lav et tomt regneark.

Tomt budget skema

Step 2 – Begynd at opsætte layoutet

Vi skal bruge 14 kolonner vandret. En kolonne hvor vi kan skrive navnet på udgiften, en kolonne som beregner den samlede udgift for hele året og sidst men ikke mindst 12 kolonner, en til hver af årets måneder. Det kan sættes op således.

Budget skema delt ind i måneder

Nu har vi de kolonner som skal bruges og nu skal vi til at arbejde med rækkerne.

Step 3 – Udgifterne i dit budget

Nu skal vi til at plotte udgifter ind, og disse er selvfølgelig individuelle og vi har taget de mest almindelige med i denne guide, men du tilføjer naturligvis de udgifter som din økonomi indeholder. Vi vil foreslå at du laver små inddelinger af udgifterne, så det bliver mest overskueligt. Lad os starte med første kategori i budgettet – bolig.

Budget skema med tilføjet udgift

Nu har vi fået tilføjet den første udgift til vores budget; husleje. Den er fast hver måned og derfor den samme hele året. Nu skal vi have lavet en formel som ligger huslejeudgiften sammen for hele året.

Beregning af SUM i budget skema

For at få Excel til at ligge tallene sammen skrives i feltet ”I alt/år” således: =SUM(C3:N3) C3 er startcellen og N3 er slutcellen, herefter trykkes enter og Excel har nu lagt alle måneders husleje sammen og du har en årlig husleje.

Lad os tilføje den næste post på budgettet ved hjælp af samme fremgangsmåde.

Flere udgifter tilføjes til budget skemaet

Vi har nu tilføjet El på budgettet og skal igen have den til at lave en samlet beregning og her bliver det smart. Nu kan du trække i hjørnet af feltet ovenover.

Formler i budget skemaet

Når du har gjort dette regner Excel selv ud, at det er summen for den næste række den skal ligge sammen. Det skulle gerne se således ud, når du har trukket i hjørnet.

Budget skema med udgifter

Sådan fortsætter du indtil du har plottet alle dine udgifter ind. Vi har snydt lidt og tilføjet en masse så vi kan springe videre til det næste.

Budget skema med udgifter

Alle udgifter

Som du kan se har vi tilføjet nogle flere udgifter til vores budget, på samme måde som vist tidligere. Som sagt er det meget individuelt hvilke udgifter man har, og et to budgetter vil derfor oftest ikke være ens. Læg mærke til at nogle af udgifter bliver betalt hver måned, nogle bliver betalt hvert kvartal (hver tredje måned) og nogle kun 1 gang om året. Nu skal vi have lagt de samlede udgifter sammen. Dette gør vi således:

Udregning af totale udgifter i budget skema

Dette gør vi igen ved at bruge SUM-funktion og denne gang med den ligge alt i kolonne B sammen. Nu trækker vi igen i feltet som vist på billedet.

Udregning af totale udgifter i budget skema

Nu har vi vores samlede udgifter for et helt år, og vores samlede udgifter er fordelt på hver måned. Som det fremgår svinger udgiften i de forskellige måneder, og det skyldes de udgifter som kun betales hvert kvartal, halvårligt eller helårligt.

Step 4 – Indtægterne i dit budget

Nu skal vi have tilføjet dine indtægter i budgetskemaet. Selvom pengene måske går ind på din NemKonto, er det rat at have indtægten med i dit budgetskema, så du nemt og hurtigt kan se og udregne dit rådighedsbeløb. Samtidig har du et samlet overblik over både indtægter og udgifter.

Indtægter i budgetskema

Her har vi oprettet endnu en inddeling, dog lige en enkelt række fra udgifterne for at skabe bedre overblik. Nu skal vi have regnet de årlige indtægter ud på samme måde som vi gjorde det med udgifterne ved hjælp af SUM funkionen.

Indtægter i budget skema

Herefter er det bare at trække ned i feltet, så vi får en årlig for alle indtægterne. Herefter mangler vi kun at få udfyldt de totale indtægter tilsammen fordelt på året.

Sum af indtægter i budgetskema

Vi bruger igen SUM funktionen og herefter trækkes der i feltet til højre helt ud til december kolonnen.

Overblik over indtægter i budgetskema

Vi har nu det samlede overblik over både indtægter og udgifter gennem et helt år. Det sidste vi mangler, er nu at få styr på nøgletallene og regne ud hvor meget der skal indbetales på budgetkontoen, hver måned for at det hele går op.

Step 5 – Nøgletal i dit budget

Nøgletal i budget skema

Nu har vi tilføjet rækker til nøgletallene.

Indtægt er det beløb, som skal overføres til budkontoen hver måned.

Balance er forskellen mellem indtægten og udgifterne på budgetkontoen.

Ultimosaldo er saldoen på budgetkontoen ved månedens udgang, når alle månedens udgifter er betalt.

Som udgangspunkt er det bedst, at din budgetkonto er i plus hele året, på den måde undgår du at betale dyre renter for overtræk, og i værste fald at din bank afviser nogle af dine betalinger, fordi der ikke er dækning på kontoen.

Hvor meget skal der så overføres?

Når vi skal regne ud hvilket beløb der skal overføres til budgetkontoen hver måned, kan vi tage årets udgifter og dele det med 12. Så får vi den gennemsnitlige månedlige udgift, men dette er ikke nødvendigvis det beløb, som skal overføres til budgetkontoen hver måned. Det afhænger af om du har nogle måneder i starten af året med højere udgifter end de øvrige måneder. Derfor starter vi med at sætte formlerne op og herefter kan vi få tallet til at gå op.

Budgetskemaet nøgletal - indtægter

Til at starte med har vi indsat et tilfældigt beløb, så vi kan se at formlerne virker. Nu skal vi have lagt de årlige indtægter sammen på samme måde, som vi har gjort tidligere ved brug af SUM-funktionen.

Budget skemaets nøgletal sum af indtægter

Nu skal vi have regnet balancen ud, og det er et simpelt plus/minus regnestykke.

Budget skemaets nøgletal - balance

Det gør vi ved at tage indtægten og trække de samlede udgifter for måneden fra. Herefter tager vi fat i hjørnet af cellen og trækker den helt til højre ud til december kolonnen.

Udregning af balance i budgetskemaet

Ultimosaldo

Nu skal vi regne ultimosaldoen ud og her antager vi at ved året første måned, inden der overføres penge til budgetkontoen er en saldo på 0 kr. Derfor ser januar måneds celles formel således ud:

Ultiomosaldo i budget skema

Januar måneds ultimosaldo svarer blot til balancen i forhold til indtægter og udgifter. Nu skal vi regne for resten af året. Her ser formlen således ud:

Beregning af ultimosaldo i budgetskema

Her tager vi ultimosaldoen for måneden før (i dette tilfælde januar) og plusser med balancen i februar. På den måde får vi hvad der så vil stå på budgetkontoen ved februar måneds udgang.

Beregning af ultimosaldo i budget skema

Nu har vi fået vores nøgletal, men som det fremgår stemmer det ikke overens. Vi skal derfor have ændret indtægten på budgetkontoen så ultimosaldoen er i plus hele året, og her er det bare at plotte et tal ind og se resultatet! Vi anbefaler at du overfører det samme beløb til din budgetkonto hver måned, på den måde har du det samme rådighedsbeløb hele året.

Færdigt budgetskema

Her er indtægten rettet til så det stemmer overens, denne budgetkonto går ikke i minus i løbet af året, og vil ovenikøbet have et lille overskud når året er slut. Dette overskud anbefaler vi også at du ligger ind i dit budget, så der er en lille buffer til uforudsete udgifter, eller uventede stigninger i dine udgifter.

Tillykke – du har nu et færdigt budget og styr på dine udgifter og indtægter.

Download vores skabelon her.

EKSTRA TIP: Et rigtig godt redskab til at hjælpe dig med at holde styr på dit forbrug er appen Spiir. Med den kan du nemt og forståeligt sætte dig ind i dit forbrug. Du kan også læse vores guide til at lave en madplan så du kan strukturere og spare penge på dit mad-budget.

Klassisk madplan delt ind efter ugens dage

Lav en madplan

En madplan kan være en rigtig god ide, især hvis man gerne vil spise godt, men til en fornuftig pris. Madplanen er et super godt redskab, som gør hverdagen meget lettere og som giver tid til at lave andre ting end indkøb hele tiden. Men hvorfor skal jeg lave en madplan tænker du så, herunder er en liste med gode argumenter for, hvorfor du skal lave en madplan for eksempelvis en uge ad gangen:

  • Du ved hvad der skal købes ind til en hel uge og kan derfor nøjes med at købe ind 1-2 gange om ugen.
  • Du ved præcis hvad du skal have og undgår derfor lettere impulskøb.
  • Du kan skabe en varieret kost i løbet af ugen.
  • Du kan planlægge at bruge restråvarer eller rester fra gårsdagens ret og dermed mindske madspild, hvilket jo også er lig med at spare penge.
  • Du får en mindre stresset hverdag; du ved hvilken mad du skal lave.
  • En madplan er med til at holde styr på madbudgettet og holde det på et fornuftigt niveau.

Som du kan se er der mange gode grunde til at lave en madplan, og det er faktisk bare at komme i gang, og det vil denne mini-guide hjælpe dig med.

Er det ikke svært og tidskrævende?

NEJ OG NEJ! Det er ikke spor svært at lave en madplan, hvis du ikke selv har ideerne til hvad der skal fylde din madplan ud, findes der en masse inspirationskilder på nettet som vil blive linket længere nede i denne guide. Det er heller ikke tidskrævende, det kræver at du sætter dig ned en gang om ugen og planlægger din madplan, og så tænker du ”jamen så er det jo også tidskrævende”, men nej det er det ikke. Hvis du holder det op mod hvor meget tid du sparer på blandt andet indkøb til hverdag vil disse tanker ændre sig. Hvor lang tid det tager at planlægge sin madplan afhænger naturligvis også af, om du vil lave madplan for morgenmad, middagsmad og aftensmad, kun for aftensmad eller noget helt tredje. Det er vigtigt at du vælger den løsning som fungerer bedst for dig. Så er der også den fordel at når du har lavet nogle madplaner, har du mulighed for at genbruge madplanerne igen.

Hvor struktureret er du?

Madplanens størrelse afhænger af hvor struktureret du ønsker at være. Skal madplanen for eksempel kun gælde aftensmaden eller skal den gælde både morgenmad, middagsmad og aftensmad, eller skal den være sammensat på en helt anden måde? Det er noget du selv skal tage stilling til, for mange er det aftensmaden som er den mest udfordrende, og også den, som der bliver lavet madplan på. Mange er meget rutinepræget når det kommer til morgenmad og spiser derfor det samme hver dag. Også frokosten kan være den samme hos nogle, men med en madplan vil man have mulighed for evt. at bruge rester fra gårsdagens aftensmad, for også på den måde at undgå madspild. Et vigtigt nøgleord når man laver madplan er at holde det simpelt og nemt, så det ikke går hen og bliver en kedelig pligt.

Hvordan ser en simpel madplan ud?

Det simple svar finder du herunder. Den behøver ikke være vildt fancy, jo mere simpelt desto bedre.

Hav en pæn madplan til køleskabet eller brug den på mobilen

Lav eller køb en flot madplan til at hænge op på køleskabet eller lign., når den er pæn vil det også være mere motiverende at sørge for at bruge den. En anden og effektiv løsning er at have sin madplan på sin mobiltelefon, på den måde har du den altid med, og hvis du ikke lige har fået skrevet en indkøbsseddel, kan du se hvad ugens menu består af på din telefon, smart, enkelt og nemt!

Pris og kvalitet hænger sammen – NEJ IKKE ALTID!

Når du er ude at købe ind kan du spare mange penge ved, at tænke over hvilke mærker du køber. Ofte har mange den opfattelse at pris og kvalitet hænger sammen, men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis vi tager udgangspunkt i en liter mælk, kan man vælge den dyre mælk fra Arla eller man kan vælge butikkens discountmærke fx budget. Det forholder sig nemlig sådan, at Arla sidder på rigtig store dele af mælkeproduktsmarkedet, og mælken i budgetkartonen kommer faktisk fra samme sted som mælken fra Arlas mærkekarton, som er en del dyrere. Og det samme gælder faktisk for stort set alle mælkeprodukter. Derudover kan det også være billigere at købe en hel kylling og tilberede den fremfor at købe kyllingestykker som allerede er pakket, tit og ofte indeholder disse pakkede kyllingestykker en masse vand, og hvem gider betale for et stykke kød, som er pumpet fuld af vand? Selv når det kommer til husholdningsvarer, som eksempelvis opvaskemiddel, kan de i bund og grund det samme alle sammen, de har alle de virksomme ting i, som gør at de kan vaske op, hvad end den koster 10 kroner eller 30 kroner. Rigtig mange af discountvarerne i de forskellige butikker er produceret samme sted som mærkevarerne, og det er derfor ikke nødvendigt at betale skyhøje priser for noget, som man kan få billigere i en anden indpakning. Tænk over det, når du er ude og købe ind!

Hent inspiration på nettet

Hvis du synes det er svært at finde på noget at smide på madplanen, kan du bruge nettet til at hente inspiration. Herunder er der listet tre steder, hvor du nemt og gratis kan hente inspiration i form af opskrifter, nogle af dem giver endda også indkøbslister til sine madplaner.

En madplan er en god måde til at spare penge på madbudgettet. Læs også vores artikel om billig madlavning.