Godkendt låneansøgning

Forhøj dine chancer for at få godkendt et lån

Når du skal låne penge er der flere faktorer, som spiller ind for at få et godkendt lån. Långiver foretager en kreditvurdering af dig. En kreditvurdering er en vurdering af dig og din økonomiske situation. Den beskriver din evne til at tilbagebetale et lån, afspejler din økonomiske situation, herunder indtægter, udgifter og din livssituation, altså om du har børn, er ung eller gammel eller har fast arbejde. Jo bedre din kreditværdighed er, desto lavere rente vil du kunne optage et lån til.

Vi har her samlet nogle gode råd til hvordan du kan øge dine chancer for at få godkendt et lån.

1. Få en medansøger

Hvis du tilføjer en medansøger øges dine chancer for, at dit lån bliver godkendt betydeligt. For långiver er det mere attraktivt at have to til at hæfte for lånet, for så er sandsynligheden for at få pengene ind igen naturligvis større. Ofte vil man også kunne opnå en lavere rente hvis man er to ansøgere fremfor én. Det kan også være din medansøger har en bedre kreditværdighed end dig, hvilket også vil bidrage positivt til låneansøgningen og øge sandsynligheden for at få et godkendt lån.

2. Vælg et realistisk lånebeløb

Det er vigtigt at du overvejer, hvor mange penge du har brug for når du skal ud og låne. Jo lavere et lånebeløb du vælger, desto større er sandsynligheden for at dit lån vil blive godkendt. Risikoen ved at låne et lavt beløb ud kontra et stort beløb er væsentlig mindre for långiver. Desuden er det altid en god ide kun at låne det beløb man har brug for, da et højere lånebeløb er sværere at tilbagebetale, samtidig med at det er dyrere.

3. Forhøj dit rådighedsbeløb

En af de ting som långiver kigger på når du skal låne penge er også dit rådighedsbeløb. Så kig dine udgifter igennem, og se om der er et sted, hvor du kan spare penge eller måske skære noget helt fra. Hvis du ikke har overblik over dine udgifter kan du med fordel se vores guide til at lave et budget. Jo højere dit rådighedsbeløb er, desto større er sandsynligheden for at långiver vurderer, at du har råd til at tilbagebetale det ansøgte lånebeløb.

4. Få en højere indkomst

Din indkomst spiller en væsentlig rolle i kreditvurderingen. Du kan derfor med fordel tage et fritidsjob og øge din indkomst eller måske tage nogle ekstra vagter på arbejdet. Jo højere indkomst du har, desto større er sandsynligheden for at du vil få godkendt et lån. Der skal ikke mange timers ekstra arbejde til hver måned, før du har øget din indkomst med fx. 2000kr før skat.

5. Betal dine regninger til tiden

Det er vigtigt at du betaler dine regninger til tiden, hvis ikke du gør ender du med at få betalingsanmærkninger og kommer i værste fald i RKI. Dette er for långiver tegn på, at du har problemer med at overholde din økonomiske aftaler, og det er naturligvis et faresignal og hjælper dig ikke den rigtige retning i forhold til at få godkendt et lån.

6. Meld dig ind i en a-kasse

Det er en rigtig god ide at være medlem af en a-kasse. Den sikrer dig en indkomst væsentlig højere end kontanthjælp i tilfælde af du skulle blive arbejdsløs. På den måde er du en mere sikker tilbagebetaler og økonomisk ansvarlig. Dette vil også øge dine chancer for at få godkendt et lån.

7. Kom ud af RKI inden du låner

Hvis du står i RKI vil mange långivere ikke låne dig penge, fordi din økonomiske historie viser, at du ikke har været i stand til at overholde dine økonomiske aftaler og forpligtelser. Derfor er det vigtigt at du kommer ud af RKI inden du låner flere penge. Sørg for at få lavet aftaler med dine kreditorer og få afviklet din gæld til dem, så du kommer ud af RKI.

8. Formindsk antallet af gældsposter

Hvis du har mange gældsposter vil mange långivere opfatte din økonomi som rodet. Forsøg derfor at få så mange af dine gældsposter betalt ud som du overhovedet kan. Jo færre gældsposter du har desto større er din sandsynlighed for at få godkendt et lån. Hvis du mener du i din nuværende situation har råd til at betale det ansøgte lån tilbage kan du lave et budget og præsentere for långiveren. Du kan finde en guide til hvordan du laver et budget her.

Udgivet i Guides, Lån og tagget , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *