Familie ved siden af en bunke penge

Låne penge af familie?

Måske er du havnet i en situation hvor dine lånemuligheder er begrænsede. Lån mellem familie og venner er ikke ualmindeligt. Der er både fordele og ulemper ved at låne penge af familie. Derfor et det vigtigt at du overvejer tingene grundigt, inden du træffer afgørelsen om at låne af familien.

Har familiemedlemmet råd?

En vigtig ting er at få afklaret hvorvidt familiemedlemmet rent faktisk har råd til at give dig et lån. Hvis det forholder sig sådan at det er svært for familiemedlemmet at skrabe pengene sammen, kan der ofte opstå konflikter over små ting, da familiemedlemmet også har meget på spil.

Det påvirker forholdet

Lige meget hvordan man vender og drejer det, kan det ikke undgås at penge mellem familiemedlemmer kommer til at påvirke forholdet indbyrdes. I får to nye roller i forhold til hinanden og nogle nye forpligtelser overfor hinanden. Særlig kan långiver måske godt blive irriteret hvis du som låntager går ud og bruger en masse penge på nogle ting, som du måske slet ikke har brug for. Långiver vil have den opfattelse at disse penge var bedre brugt ved at betale ham eller hende tilbage igen. Der kan derfor nemt opstå gnidninger på baggrund af dette. Derfor er det vigtigt at du overvejer om det er en risiko du vil løbe, fremfor et lån ved et låneselskab hvor de ikke blander sig i hvad du bruger pengene til. Vi har samlet en række låneudbydere her.

Er din økonomi en privat sag?

Økonomi er et ømtålelig emne for mange, og de fleste mener at privat økonomi er en privat sag. Det kan derfor godt være grænseoverskridende at bede familie eller venner om hjælp til dette. Måske er du heller ikke vild med at din familie eller venner ved at du er i pengenød og det er jo heller ikke sikkert at de kan holde tæt med dette.

Lav en fast aftale og skriv den ned

Hvis du skal låne af familie eller venner er det aldeles vigtigt at i er enige om vilkårene omkring lånet. Det er derfor en rigtig god ide at skrive alle vilkårene ned, så kan der ikke på et senere tidspunkt opstå uenigheder omkring hvad det er i har aftalt. Hvis der er tale om et større beløb kan i med fordel tage kontakt til en advokat, som for et mindre beløb kan hjælpe jer med at udfærdige et gældsbrev. Hvis beløbet derimod ikke er så højt kan i sagtens selv lave et gældsbrev mellem jer, der findes mange steder på nettet hvor man gratis kan hente skabeloner til dette. I princippet kan du skrive den ned på en pizzabakke og så vil den stadig være gældende. Der er naturligvis nogle krav som skal overholdes. Blandt andet skal långiver og låntagers navn, adresse og underskrift fremgå af gældsbrevet.

Har du selv råd?

Det er også vigtigt at overveje om du rent faktisk har råd til at optage lån. Selvom det er fra en ven eller et familiemedlem skal det betales tilbage igen. Det er derfor altid en god ide og helt klart vores anbefaling at du laver et budget, og på den måde finder ud af om du har råd eller ej. Vi har lavet en guide til hvordan du laver dit eget budget lige her.

Man skal selv indberette

Hvis man vælger at der skal påføres renter til lånet, skal man selv sørge for at indberette både renteudgifter og renteindtægter til skat. Det er vigtigt at få det gjort så der er styr på det, og som låntager kan du jo få fradrag for renterne.

Der er penge at spare

Der kan være rigtig mange penge at spare ved at låne af familien. Man slipper for en helt masse gebyrer og afgifter og i nogle tilfælde også helt eller delvist for renter. Der er derfor en økonomisk gevinst ved at vælge denne låneform fremfor et traditionelt banklån. Men man skal overveje om det påvirker forholdet for meget når man skal låne penge af familie.

Hvis du helst vil have et lån, hvor der ikke er nogen som blander sig, har vi lavet en liste over låneudbydere.

Udgivet i Lån og tagget , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *