Lånebegreber

Har du svært ved at finde rundt i de forskellige lånebegreber og lånetermer? Vi har her samlet en række af dem og givet en lille overskuelig forklaring til hver af dem.

Lånebegreber

Hovedstolen er det beløb som du låner af långiver.
Løbetiden er den tid som dit lån bliver tilbagebetalt over. Hvis du eksempelvs har taget et lån og betaler det tilbage over 24 måneder, er din løbetid 24 måneder.
ÅOP er en af de ting som du skal være særligt opmærksom på, når du skal låne penge. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Den afspejler hvor meget du skal betale for dit lån, altså alle omkostninger som stiftelsesgebyr, renter, administrationsgebyr osv.
Stiftelsesomkostninger eller etableringsomkostninger er det som långiver opkræver for at oprette dit lån. Det er typisk fastsat ud fra en procentdel af det samlede lånebeløb. Det er ikke alle långivere som har disse omkostninger, nogle har lagt dem ind i renterne for at få det til at virke billigere. Husk dog at stiftelsesomkostninger indgår i ÅOP og at du derfor vil kunne se dem der.
Låneomkostninger er det beløb som du skal betale for at låne pengene. Hvis du optager et lån på 10.000kr og skal betale 12.548kr tilbage i alt, vil låneomkostningerne være 12.548-hovedstolen (altså de 10.000 kr). Dermed vil låneomkostningerne på dette eksempel udgøre 2.548 kr.
Renten er de penge långiver skal have for at du låner pengene. Det er blandt andet her at långiver forrenter/tjener sine penge. Men vær opmærksom på hvis du finder et lån med lav rente, så tjek altid ÅOP'en, da der godt kan være kjulte gebyrer og lignende som ikke er afspejlet i renterne.
Hvis du ikke betaler dit lån tilbage til tiden, vil der blive lagt morarenter på. Morarenten bliver lagt oveni den eksisterende rente. Morarenten bliver brugt som kompensation for kreditor for den manglende betaling. Morarenten er 8,05% p.a. fra 1. januar 2018. Hvilket vil sige at hvis dit lån havde en rente på 10% vil det nu have en rente på 18,05% indtil du har betalt det manglende beløb.
En variabel rente er en rente som ikke er fast. Den kan altså dermed både stige og falde i lånets løbetid. Det kan både være godt og skidt, man kan være heldig at beholde en lav rente, men omvendt kan man også være uheldig at få en højere rente.
Fast rente betyder at renten er fast og ikke vil ændre sig i lånets løbetid. Det kan være en fordel, fordi man under hele lånets løbetid altid ved, hvad renten er. Ulempen ved et lån med fast rente er, at det oftest vil være dyrere fordi der er taget højde for at renten for långiveren kan stige. Det er derfor et spørgsmål om risikovillighed i forhold til hvad man bør vælge.
Debitorrenten er renten på lånet samt renterne for de renter som løber på lånet. Det er altså en mere præcis angivelse af renterne på lånet. Det er dog stadig vigtigt at huske at hverken rente eller debitorrente tager højde for gebyrer, stiftelsesomkostninger osv. Derfor skal du altid kigge på ÅOP, som omfatter alle omkostninger i forbindelse med lånet.
Afdraget eller månedlig ydelse er det samme. Det er det beløb som du betaler af på dit lån hver gang. For det meste afdrager man hver måned, men nogle kreditorer kører også med andre afdragsordninger fx. hvert kvartal.
Afdragsfrihed betyder at man i en periode kan blive "fri" for at betale sit afdrag. Nogle långivere tilbyder det i deres lån og andre steder skal det aftales med långiver. Man skal dog være opmærksom på, at selvom man får bevilget afdragsfrihed, så vil der stadig løbe renter på i perioden. Samtidig skal man også huske at lånet løbetid vil blive forlænget, i og med der ikke foretages nogen nedbetaling af gælden, så længe man har afdragsfrihed.
Kreditor er den person eller det firma som du låner penge af - altså långiver.
Debitor er det modsatte af kreditor. Debitor er den person eller den virksomhed som skylder penge til en långiver.
Restgæld er den resterende gæld der er tilbage på dit lån. Det vil sige at restgælden falder hver gang du betaler af på dit lån.
At stille sikkerhed for et lån betyder at långiver tager sikkerhed eller pant i en ting af værdi som du ejer. Det ses ofte ved bilkøb hvor långiver tager pant i bilen, således at långiver kan tvinge dig til at sælge bilen og dermed få sine penge ind igen. Lån hvor der er stillet sikkerhed har ofte en lavere rente end lån, hvor der ikke er stillet sikkerhed.
En medansøger er en som ansøger om et lån sammen med dig. Det betyder at i begge to vil hæfte for gælden, så hvis den ene ikke kan betale, så skal den anden. Det giver større sikkerhed for långiver at have to hæftere på et lån, da chancen for at det bliver betalt tilbage er væsentlig højere. Derfor vil man oftest kunne opnå en bedre rente hvis man er to, som ansøger om et lån.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *