Nye regler for kviklån

Nye regler for kviklån

Folketinget har vedtaget nye regler for kviklån gældende fra 1. juli 2020. De nye regler skal være med til at beskytte de danske forbrugere mod at komme ind i en uendelig gældsspiral. Det har de gjort ved at indføre forskellige tiltag, som vi kommer nærmere ind på i denne artikel.

ÅOP loft

Der bliver indført et ÅOP loft. ÅOP betyder årlige omkostninger i procent forbundet med det lånte beløb. På nuværende tidspunkt er der ikke noget loft over hvor høj ÅOP lån må udbydes med, hvilket betyder, at der idag bliver udbudt lån med en ÅOP på op til 1000%. Det er slut med den nye lovgivning, herefter det det nemlig kun tilladt med en ÅOP på maksimum 35%.

Slut med markedsføring af dyre lån

Idag bliver der markedsført mange dyre lån. Det vil folketinget gøre op med, og i forbindelse med de nye regler, indføres der et markedsføringsforbud mod lån med en ÅOP på over 25%. Det således forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser, tog, på internettet osv. Derudover er det heller ikke længere tilladt at markedsføre kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling.

Loft over samlet tilbagebetaling

Det kan være dyrt at optage et kviklån fordi der til dels løber høje renter på, men også fordi der tit løber gebyrer, rykkergebyrer og strafrenter på. Derfor indfører regeringen et loft, som betyder at man samlet set maksimum skal betale det dobbelte af det lån beløb tilbage i alt.

Flere penge til gældsrådgivning

Mange ender idag en en økonomisk situation, som de ikke kan se sig selv ud af. Man kan derfor have brug for gældsrådgivning. Her har folketinget valgt at sætte yderligere 5 millioner kroner af, således den samlede pulje til gældsrådgivning er på 60 millioner kroner i 2020-2023.

Ekstra øjne på långivning mellem privatpersoner

Folketinget har valgt at øje fokuset på långivning mellem privatpersoner for at undgå at de nye regler for kviklån, ikke går hen og skaber en eksplosion af lån mellem private til ekstreme renter. Derfor indføres det at privatpersoner skal overholde samme lovgivning som virksomhederne i lånebranchen. Finanstilsynet vil løbende tage stikprøver og føre kontrol med, at denne lovgivning også bliver overholdt blandt privatpersoner.

Undervisning i privatøkonomi

Der er med de nye regler kommet fokus på at der bør være mere undervisning i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser. Der vil derfor blive udarbejdet undervisningmateriale i privatøkonomi til brug i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Hvad er håbet med disse nye regler så?

Håbet med at indføre disse nye regler er i følge erhvervsministeren, at udsulte branchen. Det kan så debatteres hvorvidt denne nye lovgivning vil have en gavnlig effekt på antallet af kviklån der bliver optaget. Med de nye regler bliver kviklånene gjort mere attraktive og billigere end de hidtil har været, hvilket måske kan medføre at flere vælger netop kviklånet, fordi det nu ikke vil være latterligt meget dyrere end et traditionelt banklån. Ydermere bliver de lavere renter også mere attraktive for dem, som forvejen har tendens til at optage denne type lån. Så man kan blive i tvivl om hvorvidt branchen vil blive udsultet, eller opleve nogenlunde samme omsætning – bare fordelt på flere kunder.

Udgivet i Lån og tagget , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *